1) Har et barn under 10 år altid ret til at få sin mening skrevet ned i sagen?
Ja.
Ifølge Barnets Lov § 5, stk. 3, skal barnets holdning og synspunkter altid belyses og inddrages løbende. Barnet har altid ret til at udtrykke sin holdning, og myndighederne har pligt til at dokumentere det i sagen – uanset hvor gammelt barnet er.

2) Er der mere end 11.000 børn og unge anbragt uden for hjemmet i Danmark?
Ja.
De nyeste officielle tal fra Danmarks Statistik viser, at der ved udgangen af 2024 var 13.959 anbragte børn og unge i Danmark. Tallet har de seneste år ligget stabilt omkring de 14.000.

3) Modtager de danske kommuner mere end 100.000 underretninger om børn og unge om året?
Ja.
Omfanget er massivt. I 2024 modtog de danske kommuner i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til året før (Danmarks Statistik).

4) Får anbragte børn og unge altid automatisk tilbudt en bisidder?
Nej.
Anbragte børn og unge har ifølge Barnets Lov § 6 ret til en bisidder, og kommunen har en streng pligt til at oplyse dem grundigt om denne ret. Men tilbuddet gives ikke “automatisk” i form af en fast tildelt person; barnet skal selv (eller med støtte) takke ja eller bede om det.

5) Er det et lovkrav, at anbragte børn og unge har den samme sagsbehandler gennem hele deres anbringelse?
Nej.
Der findes intet lovkrav i Barnets Lov eller Retssikkerhedsloven, der dikterer, at barnet skal beholde den samme sagsbehandler under hele anbringelsen, selvom kontinuitet tilstræbes i de faglige vejledninger. Hyppige sagsbehandlerskift er fortsat en stor udfordring i praksis.

6) Skal et anbragt barn være fyldt 15 år for at blive hørt i sin egen sag?
Nej.
Der er ingen nedre aldersgrænse for at blive hørt. Barnets Lov § 5 slår fast, at barnet skal inddrages og høres i overensstemmelse med sin alder og modenhed. Desuden opnår børn allerede selvstændig partsstatus fra de er 10 år, hvilket giver dem omfattende klage- og aktindsigtsrettigheder.

7) Har anbragte børn de samme juridiske rettigheder som sigtede kriminelle til gratis advokatbistand under hele deres sag?
Nej.
Mens sigtede i straffesager har en ubetinget ret til en beskikket forsvarer efter Retsplejeloven, forholder det sig anderledes for anbragte børn. Efter Barnets Lov opnår barnet først ret til egen gratis advokatbistand fra det fylder 10 år, og det gælder primært i sager om tvangsmæssige indgreb, der skal behandles i Børn og Unge-udvalget eller Ankestyrelsen.

8) Er det rigtigt, at tidligere anbragte unge udgør under 5 % af alle unge hjemløse i Danmark?
Nej, det er forkert.
Tidligere anbragte er voldsomt overrepræsenterede i statistikkerne. Nationale undersøgelser fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) dokumenterer konsekvent, at hele 30-40 % af alle registrerede unge hjemløse (mellem 18 og 24 år) har en baggrund som anbragt bag sig.

9) Er there fejl eller manglende overholdelse af lovkrav i mere end halvdelen af de undersøgte anbringelsessager?
Ja.
Kritikken af kommunernes sagsbehandling er krads. En
omfattende beretning fra Rigsrevisionen (Beretning 11/2025),
som blev offentliggjort i april 2026, slog fast, at kommunerne i hele 69 % af de undersøgte sager ikke overholdt et eller flere af lovkravene i sagsbehandlingen ved anbringelser.

10) Er det rigtigt, at der i 2024 blev registreret under 1.000 magtanvendelser mod anbragte børn og unge i Socialtilsyn Midts område?
Nej, det er forkert.
Tallet er højere. Årsberetningen fra Socialtilsyn Midt for 2024 viser, at tilsynet registrerede og behandlede i alt 1.424 indberetninger om magtanvendelser på børne- og ungeområdet.

11) Er det rigtigt, at mere end hver tiende anbragt barn på et socialpædagogisk opholdssted har været udsat for seksuelle overgreb før eller under anbringelsen?
Ja.
Kortlægninger fra VIVE og Social- og Boligstyrelsen vedrørende børns anbringelsesårsager og baggrund viser, at svigt og overgreb – herunder seksuelle overgreb forud for eller under anbringelsen – berører mere end 10 % af de børn og unge, der bor på socialpædagogiske opholdssteder eller institutioner.

12) Var der i 2026 to danske folketingspartier, der ikke ønskede at være medstiller på forslag om ændring af forældelsesloven til fordel for anbragte børn og unge?
Nej, det er forkert.
Lovforslaget om at lempe eller fjerne forældelsesfristen i sager om overgreb mod anbragte børn blev båret igennem af et enigt Folketing i starten af 2026 efter massivt politisk fokus på historiske svigt og retfærdighed for tidligere anbragte.

13) Har Danmark et præcist nationalt tal for, hvor mange ulovlige magtanvendelser anbragte børn blev udsat for i 2025?
Nej.
Både Statsrevisorerne og Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse i 2026 påpeget, at området lider under en inkonsekvent og decentral registreringspraksis på tværs af landets 98 kommuner og 5 socialtilsyn. Der findes derfor store mørketal, og intet validt, samlet nationalt tal for specifikt de ulovlige magtanvendelser.

Med afsæt i sin bog “En redningskrans af bly” samt sin medvirken i TV 2‑dokumentaren “Ingen f*cker med min far” formidler Bjørn en fortælling, der er både personlig, historisk forankret og socialfagligt betydningsfuld.

Oplægget behandlede centrale temaer som anbringelse, psykisk sygdom og vold. Bjørn formåede at belyse disse komplekse problemstillinger med både faglig skarphed og menneskelig dybde. Hans fortælling giver et unikt indblik i, hvordan systemiske svigt kan præge et menneskes livsbane – og hvordan konsekvenserne kan række på tværs af generationer.

Bjørns formidling er kendetegnet ved autenticitet, refleksion og evnen til at skabe nærvær i rummet. De studerende oplevede oplægget som både engagerende og tankevækkende. En studerende skrev efterfølgende til mig:

“Jeg synes virkelig, at det var et godt foredrag i dag med Bjørn. Jeg var fuldstændig opslugt af hans fortælling. Mega godt – det håber jeg, at han bliver ved med!”

Denne tilbagemelding afspejler den generelle oplevelse blandt deltagerne: Bjørn Christiansen leverer et oplæg, der både berører og styrker den socialfaglige forståelse, der er nødvendig at tilegne sig som fremtidig socialrådgiver.
 
Med venlig hilsen

Janus beskriver, hvordan han som barn bliver taget med på det, han tror er en ferie – men ender i Jordan. Han fortæller om livet i og omkring en flygtningelejr: fattigdom, traumer, hårde regler og en hverdag, hvor man lærer at tilpasse sig hurtigt for at klare sig. Han fortæller også om at skulle beskytte sin lillebror, og om den smerte, der følger med, når man som barn får et ansvar, man ikke burde have.

Billedet herover viser det kælderrum, hvor han blev efterladt alene, kun i undertøj. Han vidste aldrig, hvorfor han blev straffet, og han vidste aldrig, hvornår han kom ud. Nogle gange sad han der i timevis. Andre gange sad han der hele nætter, i fuldstændigt mørke. Isoleret på en stol, hvor benene var savet af, fordi rummet var så lavt.

I en tryg hverdag arbejder hjernen med flere spor på én gang:
• Den registrerer signaler fra omgivelserne
• Den sorterer, hvad der er vigtigt
• Den lagrer ny viden
• Den regulerer følelser
• Den planlægger og samarbejder
Når et barn er trygt, er der adgang til nysgerrighed, fleksibilitet og læring. Når et barn er utrygt, skifter hjernen fokus: Den prioriterer at opdage fare hurtigt og reagere effektivt.

Det er ikke en fejl. Det er et biologisk sikkerhedssystem.

Skolefravær blandt anbragte børn og unge handler sjældent om “dovenskab”. Det er typisk et symptom på en livssituation præget af uforudsigelighed, brud og manglende tryghed. Når skolegangen bliver ustabil, opstår en negativ spiral: barnet mister fagligt niveau, mister sociale relationer og får endnu sværere ved at møde op.

Analyser fra blandt andre VIVE og Socialstyrelsen peger på et tydeligt mønster: anbragte børn og unge gennemfører grundskole og ungdomsuddannelse markant sjældnere end deres jævnaldrende. Tallene kan variere, men retningen er entydig, og konsekvenserne er alvorlige.

03.09.2025 kl. 09:30 sad Folketingets Socialudvalg med et oplysningsgrundlag, som burde have udløst øjeblikkelig politisk handling. Høringen handlede om forældelsesfrister på anbringelsesområdet – et område, hvor konsekvenserne ikke er teoretiske, men konkrete: børn og unge, der bliver udsat for svigt, placeret forkert og efterladt med et ansvar, de aldrig burde bære.

Der deltog en række førende personer inden for anbringelsesområdet – både professionelle og aktivister. Blandt dem var Bjørn Christiansen, formand for De Anbragtes Alliance.

Traumer – især i barndommen – kan få langvarige konsekvenser for hjernens udvikling og for, hvordan en person regulerer følelser og reagerer på stress.

Når nervesystemet er i alarmberedskab, kan helt almindelige skolesituationer eller krav fra voksne opleves som farlige.

En person, der har oplevet traumer, kan reagere med:
Kamp (fx vrede, modstand, råb)
Flugt (fx undgåelse, at gå sin vej, skolevægring)
Frys (fx lukke ned, blive passiv, “forsvinde”)
De reaktioner kan let misforstås som ulydighed, aggression eller manglende motivation.

En traumesensitiv tilgang hjælper med at undgå, at man straffer en person for adfærd, der i praksis er en overlevelsesmekanisme.

Da statsminister Mette Frederiksen den 13. august 2019 gav en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og andre tidligere børnehjemsbørn. Det var at historisk øjeblik. For mange var det første gang, deres oplevelser blev anerkendt. Svigt og overgreb i statens varetægt blev nævnt på højeste politiske niveau.

Men en undskyldning kan ikke stå alene. Den kan ikke være et punktum, hvis mennesker stadig står tilbage uden reel retfærdighed – og hvis systemet, der muliggjorde svigtet, ikke bliver ryddet op.