Traumesensitiv tilgang ved skolevægring, traumer og anbringelse
En måde at forstå børn og unges reaktion, hvis deres anbringelsen opleves belastende.
En traumesensitiv tilgang er en måde at forstå og reagere på, hvordan belastende oplevelser kan påvirke adfærd, følelser og evnen til at være i skole og i relationer. Formålet er at skabe trygge og forudsigelige rammer, der mindsker risikoen for at genaktivere (trigge) traumatiske oplevelser.
Hvorfor er en traumesensitiv tilgang vigtig?
Traumer – især i barndommen – kan få langvarige konsekvenser for hjernens udvikling og for, hvordan en person regulerer følelser og reagerer på stress.
Når nervesystemet er i alarmberedskab, kan helt almindelige skolesituationer eller krav fra voksne opleves som farlige.
En person, der har oplevet traumer, kan reagere med:
Kamp (fx vrede, modstand, råb)
Flugt (fx undgåelse, at gå sin vej, skolevægring)
Frys (fx lukke ned, blive passiv, “forsvinde”)
De reaktioner kan let misforstås som ulydighed, aggression eller manglende motivation.
En traumesensitiv tilgang hjælper med at undgå, at man straffer en person for adfærd, der i praksis er en overlevelsesmekanisme.
Når nervesystemet er i alarmberedskab, kan helt almindelige skolesituationer eller krav fra voksne opleves som farlige.
En person, der har oplevet traumer, kan reagere med:
Kamp (fx vrede, modstand, råb)
Flugt (fx undgåelse, at gå sin vej, skolevægring)
Frys (fx lukke ned, blive passiv, “forsvinde”)
De reaktioner kan let misforstås som ulydighed, aggression eller manglende motivation.
En traumesensitiv tilgang hjælper med at undgå, at man straffer en person for adfærd, der i praksis er en overlevelsesmekanisme.
Hvorfor kan tilgangen være hensigtsmæssig ved anbringelse?
Børn og unge, der står over for en anbringelse – eller allerede er anbragt – befinder sig ofte i en periode med stor usikkerhed og tab af kontrol. Selve processen kan opleves som et brud i relationer, rutiner og tryghed, også selv om anbringelsen er nødvendig.
En traumesensitiv tilgang kan være hensigtsmæssig, fordi den:
mindsker risikoen for eskalering
i en sårbar overgang, hvor barnet/den unge kan være i konstant alarmberedskab
skaber forudsigelighed
i en situation, der ellers kan føles uoverskuelig (hvem gør hvad, hvornår, og hvorfor?)
støtter samarbejde
ved at møde modstand som signal om belastning frem for “dårlig opførsel”
styrker handlekraft
gennem små, konkrete valg (fx pauser, rækkefølge, hvem der informerer, hvordan der følges op)
beskytter relationen
mellem barn/ung og fagpersoner, fordi fokus flyttes fra kontrol til tryghed og regulering
I praksis kan det betyde, at man prioriterer tydelig information, rolig kommunikation og aftaler, der giver barnet/den unge en oplevelse af indflydelse – også når rammerne ikke kan ændres.
En traumesensitiv tilgang kan være hensigtsmæssig, fordi den:
mindsker risikoen for eskalering
i en sårbar overgang, hvor barnet/den unge kan være i konstant alarmberedskab
skaber forudsigelighed
i en situation, der ellers kan føles uoverskuelig (hvem gør hvad, hvornår, og hvorfor?)
støtter samarbejde
ved at møde modstand som signal om belastning frem for “dårlig opførsel”
styrker handlekraft
gennem små, konkrete valg (fx pauser, rækkefølge, hvem der informerer, hvordan der følges op)
beskytter relationen
mellem barn/ung og fagpersoner, fordi fokus flyttes fra kontrol til tryghed og regulering
I praksis kan det betyde, at man prioriterer tydelig information, rolig kommunikation og aftaler, der giver barnet/den unge en oplevelse af indflydelse – også når rammerne ikke kan ændres.
Hvad skal der være mere fokus på?
En traumesensitiv tilgang kan beskrives med nogle gennemgående principper:
Fysisk og psykisk tryghed
Miljøet skal opleves forudsigeligt og sikkert.
Tillid og gennemsigtighed
Klare forventninger og åben kommunikation.
Støtte til kompetencer og handlekraft
Hjælp til at genvinde en følelse af kontrol, valg og indflydelse i eget liv.
Samarbejde og fælles ansvar
Fokus på relation og samarbejde frem for “kamp” om adfærd.
Støtte fra andre (peer/ligestillede)
Når det giver mening: støtte fra andre med lignende erfaringer.
Praktisk anvendelse i professionel kontekst
En traumesensitiv tilgang kan implementeres på flere niveauer.
Individniveau (mødet med den enkelte)
Fagpersoner (fx lærere, pædagoger og socialrådgivere) bruger viden om traumer til at tilpasse deres tilgang. Det kan fx være:
at give forudsigelser: hvad skal der ske, hvornår, og hvem er til stede?
at tilbyde valgmuligheder (små valg kan give stor effekt)
at arbejde med rolige overgange og tydelige rammer
at aftale pauser og et trygt sted, hvis belastningen bliver for høj
at give forudsigelser: hvad skal der ske, hvornår, og hvem er til stede?
at tilbyde valgmuligheder (små valg kan give stor effekt)
at arbejde med rolige overgange og tydelige rammer
at aftale pauser og et trygt sted, hvis belastningen bliver for høj
Organisationsniveau (rammer, kultur og miljø)
Skoler og institutioner kan skabe rammer, der understøtter en traumesensitiv praksis. Det kan fx være:
fælles sprog og fælles principper i personalegruppen
kompetenceudvikling (viden om traumer, stress og deeskalering)
en mindre straffende kultur og mere fokus på forebyggelse
fysiske omgivelser, der fremmer ro og tryghed
fælles sprog og fælles principper i personalegruppen
kompetenceudvikling (viden om traumer, stress og deeskalering)
en mindre straffende kultur og mere fokus på forebyggelse
fysiske omgivelser, der fremmer ro og tryghed
Hvordan adskiller traumesensitiv tilgang sig fra traditionelle tilgange?
Traumesensitiv tilgang adskiller sig fra metoder, der primært forsøger at ændre adfærd gennem belønning eller straf.
I en traditionel tilgang kan en aggressiv elev fx risikere bortvisning. I en traumesensitiv tilgang vil man i stedet undersøge, hvad der udløste reaktionen, og arbejde med at etablere tryghed og regulering, før man forsøger at løse den konkrete konflikt.
I en traditionel tilgang kan en aggressiv elev fx risikere bortvisning. I en traumesensitiv tilgang vil man i stedet undersøge, hvad der udløste reaktionen, og arbejde med at etablere tryghed og regulering, før man forsøger at løse den konkrete konflikt.
Ikke kun ved PTSD
En traumesensitiv tilgang er ikke kun relevant for personer med en PTSD-diagnose. Tilgangen er inkluderende og kan bruges bredt, fordi den handler om, hvordan vi møder andre mennesker med forståelse, indsigt og empati.
Læs de to andre i serien.
Bjørn Christiansen leverede et særdeles stærkt og fagligt relevant oplæg for mine studerende på socialrådgiveruddannelsen….