Den belastede og traumatiserede hjerne – hvad det gør ved dannelse, læring og selvrealisering

Indlægget kan læses som en forklaring på, hvorfor nogle børn og unge reagerer “stort” på “små” ting, hvorfor skolen kan blive et sted, kroppen forsøger at undgå, og hvorfor det ikke giver mening at tolke alt som vilje, motivation eller karakter.
1) Hjernens grundlogik: tryghed giver udvikling
• Den registrerer signaler fra omgivelserne
• Den sorterer, hvad der er vigtigt
• Den lagrer ny viden
• Den regulerer følelser
• Den planlægger og samarbejder
Når et barn er trygt, er der adgang til nysgerrighed, fleksibilitet og læring. Når et barn er utrygt, skifter hjernen fokus: Den prioriterer at opdage fare hurtigt og reagere effektivt.
Det er ikke en fejl. Det er et biologisk sikkerhedssystem.
Alarmberedskab: når amygdala bliver for følsom
Ved traumer og kronisk stress kan amygdala blive mere følsom. Det betyder, at den kan udløses af:
• tonefald, kropssprog, mimik
• krav, tidspres, tests og evaluering
• uforudsigelighed og skift
• konflikter eller oplevelsen af at blive misforstået
• støj, trængsel og uro
Når alarmen går, sker der typisk én af tre ting:
• Kamp: vrede, modstand, udadreagerende adfærd
• Flugt: undgåelse, fravær, “jeg kan ikke”, løber væk mentalt eller fysisk
• Frys: lukker ned, bliver passiv, tom, fraværende, “forsvinder”
Det er vigtigt at forstå: De reaktioner kan være udtryk for et nervesystem, der forsøger at beskytte barnet – ikke et barn, der “vil være besværligt”. (Bremner, 2006)
Stresshormoner og hjernens “arbejdsmiljø”
Det kan blandt andet betyde:
• hurtigere overbelastning
• lavere tolerance for frustration
• sværere ved at skifte fokus
• større reaktivitet i konflikter
• sværere ved at falde til ro efter aktivering
Det er en vigtig forklaring på, hvorfor nogle børn og unge kan virke “fine” i korte perioder, men kollapser, eksploderer eller lukker ned, når presset bliver for højt eller varer for længe. (Bremner, 2006)
Hippocampus: når hukommelse og sammenhæng bliver sværere
I praksis kan det ligne:
• barnet “glemmer” aftaler, beskeder eller instruktioner
• barnet kan ikke genkalde sig, hvad der skete i en konflikt
• barnet har svært ved at sætte ord på oplevelser
• barnet lærer noget én dag, men kan ikke hente det frem næste dag
Det kan også påvirke evnen til at skabe en sammenhængende livsfortælling. Hvis oplevelser lagres fragmenteret eller uden tydelig sammenhæng, kan det være sværere at forstå sig selv og sine reaktioner. (Herring, 2017)
Præfrontal cortex: når overblik, impulskontrol og planlægning svækkes
• at tænke før man handler
• at regulere følelser
• at holde fokus
• at planlægge og gennemføre
• at vurdere konsekvenser
• at samarbejde og mentalisere
Når alarmberedskabet er højt, får præfrontal cortex mindre “arbejdsro”. Det kan betyde, at barnet i pressede situationer mister adgang til netop de færdigheder, voksne ofte forventer:
• “tag dig sammen”
• “tænk dig om”
• “du ved jo godt…”
Barnet kan godt vide det i en rolig situation. Men i en aktiveret situation kan systemet være låst i overlevelse. (Herring, 2017)
Dannelse: når personlighed og identitet formes under pres
• en stabil oplevelse af “hvem er jeg?”
• evnen til at forstå egne følelser og behov
• tillid til andre mennesker
• evnen til at indgå i fællesskaber
• tro på egen påvirkningskraft
Når et barn formes i et miljø præget af utryghed, kan hjernen udvikle strategier, der er logiske i det miljø:
• konstant scanning for fare (hypervigilans)
• hurtig vrede eller hurtig tilbagetrækning
• kontrolstrategier (styring, modstand, perfektionisme)
• overtilpasning (for at undgå konflikt)
• skam og selvbebrejdelse
Det kan komme til at ligne “personlighed”. Men ofte er det overlevelsesstrategier, der har været nødvendige. (Herring, 2017)
Læring: hvorfor skolen kan blive et risikomiljø
• ro i kroppen
• vedvarende opmærksomhed
• arbejdshukommelse
• følelsesregulering
• sociale afkodninger
• tolerance for fejl og vurdering
Hvis barnet samtidig har erfaringer med at blive misforstået, skældt ud eller udstillet, kan skolen blive kodet som et sted, hvor alarmen går.
Når skolen føles farlig, giver det mening, at kroppen forsøger at undgå den.
Fravær som beskyttelse: den selvforstærkende spiral
faglige huller vokser
• skam og stress ved tilbagevenden øges
• relationer til klassefællesskabet svækkes
• konflikter med voksne kan tage til
• ensomhed og opgivenhed kan vokse
Det kan skabe en spiral:
1. Skolen aktiverer stress
2. Barnet undgår for at få ro
3. Fravær giver flere problemer
4. Flere problemer giver mere stress (Børns Vilkår, 2020)
Hvad man kan se udefra – og hvad der kan ligge bag
• “manglende motivation”
• “dårlig opførsel”
• “ingen respekt”
• “kan ikke tage imod besked”
• “kommer aldrig til tiden”
• “forstyrrer undervisningen”
Det, der kan ligge bag:
• nervesystem i alarm
• lav stresstærskel
• svag arbejdshukommelse under pres
• skam og forventning om at fejle
• erfaringer med at voksne ikke er trygge
• behov for kontrol for at undgå at blive overvældet
Det ændrer ikke, at adfærd kan være svær at være i. Men det ændrer, hvad der er en realistisk vej frem: Man kan ikke skælde et nervesystem ud af alarm.
Broen til en traumesensitiv tilgang
• Tryghed før krav
• Relation før regulering
• Regulering før læring
• Forudsigelighed før udvikling
Det er ikke at sænke ambitioner. Det er at skabe de neurologiske betingelser, der gør ambitioner mulige.
Nyere forskning peger på
Barndomstraumer er desuden forbundet med langsigtede konsekvenser for mental sundhed og med betydelige kognitive svækkelser.
Studier peger på øget risiko for underskud i blandt andet bearbejdningshastighed og opmærksomhed, arbejdshukommelse samt følelsesmæssig genkendelse. Den type vanskeligheder kan få konkrete følgevirkninger i hverdagen og over tid – fx i form af dårligere skolegang, svagere tilknytning til uddannelse og arbejde samt udfordringer i social funktion. (Bremner, 2006; Herring, 2017; Fan og Kang, 2025)
Bremner, J.D. (2006) ‘Traumatic stress: effects on the brain’, Dialogues in Clinical Neuroscience, 8(4), pp. 445–461. doi: https://doi.org/10.31887/DCNS.2006.8.4/jbremner. Tilgængelig fra: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3181836/ (Tilgået: 2. maj 2026).
Herring, R.J. (2017) ‘Trauma, PTSD and the Developing Brain’, Current Psychiatry Reports, 19(10), p. 69. doi: https://doi.org/10.1007/s11920-017-0825-3. Tilgængelig fra: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5604756/ (Tilgået: 3. maj 2026).
Børns Vilkår (2020) Skolens tomme stole: Skolefravær set fra barnets perspektiv [rapport]. Tilgængelig fra: https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/10/Skolefravaars_Rapport_2020_web_print.pdf (Tilgået: 3. maj 2026).
Fan, L. og Kang, T. (2025) ‘Early childhood trauma and its long-term impact on cognitive and emotional development: a systematic review and meta-analysis’, Annals of Medicine, 57(1), p. 2536199. doi: https://doi.org/10.1080/07853890.2025.2536199. Tilgængelig fra: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12308860/ (Tilgået: 3. maj 2026).
Du har læst en artikel, som er en del af en serie.
Serien behandler hvad der sker med de kognitive funktioner, når man befinder sig i belastende forhold. Læs også de to andre artikler.