JEG LÆRTE SYSTEMETS SPROG, FØR JEG LÆRTE MINE RETTIGHEDER

Når man bliver anbragt som barn, følger der et nyt sprog med.
Chenette Tideman
Unge person med høretelefoner, der illustrerer anbragte børns møde med systemsprog og rettigheder

Samvær. Sagsbehandler. Handleplan. Anbringelsessted. Tilsyn. Børnesamtale. Bisidder. Aktindsigt. Magtanvendelse. Udredning. Diagnose.

Ord fra en voksenverden, som pludselig bliver en del af et barns verden.

Mange anbragte børn og unge har allerede oplevet ting, der har tvunget dem til at forholde sig til livet alt for tidligt. Det kan være svigt, vold, alkohol, misbrug eller et ansvar derhjemme, som aldrig skulle have ligget hos et barn. Andre kommer ind i anbringelsessystemet med helt andre historier og behov. Fælles er, at der med anbringelsen følger en ny verden, som barnet skal lære at navigere i.

Vi lærer hurtigt systemets sprog. Vi lærer, hvem sagsbehandleren er, hvornår der er samvær, hvorfor vi skal til møder, og at voksne skriver om os i dokumenter, vi måske aldrig selv ser.

Men lærer vi vores rettigheder lige så godt?

I 1996 hed jeg Joan. Jeg var anbragt og skrev selv til et opfølgningsmøde. Jeg søgte om mere samvær med min familie, ønskede at deltage i mødet og bad om at se den rapport, der var skrevet om mig.

Jeg var altså et barn, der på nogle områder godt kunne navigere i systemet. Jeg vidste, at jeg kunne spørge. At jeg kunne søge. At jeg kunne bede om at se, hvad der blev skrevet om mig.

Samtidig kendte jeg ikke mine rettigheder, når maden blev taget fra mig. Når jeg blev isoleret. Når jeg overværede voldsomme magtanvendelser på andre børn.

Jeg kendte noget til systemet. Jeg vidste langt mindre om, hvor systemets grænser gik.

Og lige dér ligger måske en af de vigtigste forskelle. Rettigheder kan stå nok så tydeligt i lovgivningen. For et barn handler det om langt mere konkrete spørgsmål:

Må jeg sige nej?

Må de gøre det her?

Har jeg ret til at vide, hvad der skal ske?

Må jeg se, hvad der bliver skrevet om mig?

Hvem kan jeg gå til, hvis jeg er uenig?

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke føler mig hørt?

Hvem er på min side?

Og hvad gør jeg, hvis den voksne, jeg skal gå til, også er en del af det system, jeg er utilfreds med?

Børn er forskellige. Nogle spørger. Nogle råber op. Nogle har voksne omkring sig, der hjælper dem med at forstå. Andre bliver stille, tilpasser sig eller ved slet ikke, at det, de oplever, er noget, de har ret til at reagere på.

Et barns retssikkerhed må ikke afhænge af, hvor ressourcestærkt barnet er. Og kendskabet til egne rettigheder må ikke afhænge af, hvilket anbringelseshjem barnet bor på, eller hvilke voksne barnet tilfældigvis møder.

De Anbragtes Alliance er optaget af anbragte børn og unges retssikkerhed. Vi skal være mindst lige så optagede af forskellen mellem at have rettigheder og kende sine rettigheder.

Vi taler meget om inddragelse. Men reel inddragelse kræver, at barnet forstår, hvad der foregår, hvilke muligheder det har, og hvor det kan få hjælp.

Det kræver også, at vi tænker over, hvornår og hvordan den viden gives. Et barn, der netop er blevet anbragt, kan stå midt i sorg, vrede, lettelse, frygt eller kaos. Hvor meget information kan man rumme dér?

Derfor kan rettigheder ikke være noget, vi fortæller om én gang og derefter sætter flueben ved. De skal følge barnet gennem anbringelsen. De skal forklares igen, når barnet bliver ældre, når noget ændrer sig, og når barnet står i en situation, hvor det har brug for dem.

Anbragte børn og unge lærer tidligt mange store ord. Vi lærer et system at kende, som vi aldrig selv har bedt om at blive en del af.

Det må aldrig være barnets ansvar selv at finde ud af, hvilke rettigheder det har, og hvor systemets grænser går.

Den belastede og traumatiserede hjerne – hvad det gør ved dannelse, læring og selvrealisering Når…

Skolefravær blandt anbragte børn og unge (skolevægring og traumer) Et spejl af systemiske udfordringer #SkolensTabteBørn…

Traumesensitiv tilgang ved skolevægring, traumer og anbringelse En måde at forstå børn og unges reaktion,…

Tip en 13’er” og “Her kan du se svarene” (Folkemødet 2026)

Tip en 13er – Her kan du se svarene På folkemødet 2026 var en af…