Et afgørende skridt for retssikkerheden: Positivt svar fra regeringen om arkivlov og forældelsesfrist

Når et barn bliver fjernet fra sit hjem og anbragt uden for hjemmet, er det et af de allermest indgribende skridt, samfundet kan foretage. I det øjeblik anbringelsen træder i kraft, overtager staten, kommunen og systemet det fulde ansvar for barnets omsorg, udvikling og ikke mindst beskyttelse. Vi mener, at dette ansvar også må bære en absolut forpligtelse til at sikre barnets retssikkerhed, både under selve anbringelsen og mange år ud i fremtiden. Derfor rettede vi i juni måned en formel henvendelse til Justitsministeriet og Kulturministeriet for at gøre opmærksom på to alvorlige blinde vinkler i den nuværende lovgivning. Det drejer sig om forældelsesfrister i sager om overgreb mod anbragte børn samt de nuværende huller i arkivloven, der truer med at slette vigtige kapitler af anbragte børns livshistorie.

Når lovgivningen opererer med en forældelsesfrist i disse sager, risikerer vi som samfund at svigte disse mennesker endnu en gang. Fristen betyder i praksis, at beviser og vidneudsagn mister deres juridiske vægt, når der er gået en vis årrække, hvorved retfærdigheden reelt forældes. For et barn, der var i samfundets varetægt, da overgrebet fandt sted, er det en ubeskrivelig uretfærdighed. Fortidens svigt skal altid kunne bringes frem i lyset, uanset om der er gået fem, ti eller tredive år. Det handler om at placere ansvaret der, hvor det hører hjemme, og sikre en endelig oprejsning for dem, der har lidt overlast, mens de var under samfundets beskyttelse.

Vi vil gerne rette en stor tak til regeringen og de involverede ministerier for at tage vores henvendelse alvorligt. Det konstruktive svar viser, at vi kan nå utrolig langt gennem saglig dialog og politisk samarbejde. At vores pointer nu indgår i regeringens overvejelser sammen med Socialudvalget, er en vigtig sejr for retssikkerheden.

Men arbejdet slutter ikke her. Vores allervigtigste budskab er et klart løfte til alle de børn, unge og voksne, der lever med konsekvenserne af en anbringelse. Vi lover, at vi fortsætter vores arbejde ufortrødent. Vi følger sagen tæt og holder fast i dialogen med regeringen, indtil de nødvendige lovændringer er endeligt vedtaget og skrevet ind i dansk lov. Din livshistorie, din ret til retfærdighed og din tryghed er for vigtig til at blive glemt i et arkivskab eller bremset af en forældelsesfrist. Vi bliver ved, indtil loven beskytter jer alle fuldt ud.