Bliv en del af netværket
Vil du arbejde sammen med os og andre, om at styrke retssikkerheden for anbragte børn og unge?
Sammen skaber vi varige forandringer for anbragte børn og unge
Hos De Anbragtes Alliance tror vi på, at retssikkerheden for anbragte børn og unge kun kan styrkes gennem samarbejde på tværs af samfundet. Vi inviterer politikere, foreninger, fagpersoner og engagerede privatpersoner til at blive en aktiv del af vores netværk.
De Anbragtes Alliance er et netværk bestående af fagpersoner, juridiske eksperter, tidligere anbragte med talspersonerfaring og ildsjæle, der arbejder for bedre retssikkerhed og dokumentation på området. Vi søger samarbejde med personer og organisationer, der kan bidrage med viden, analyse, juridisk indsigt, formidling eller projektudvikling.
Som en del af netværket kan du:
Deltage i udvikling af analyser og rapporter om retssikkerhed for anbragte børn og unge.
Bidrage til politiske initiativer og samarbejdsprojekter.
Være med til at formidle og dokumentere vigtige problemstillinger.
Deltage i netværksmøder og vidensudveksling.
Vi leder især efter:
Fagpersoner med erfaring fra socialområdet, jura, dataanalyse, formidling eller projektledelse.
Personer med interesse for at styrke retssikkerheden gennem konkrete initiativer.
Sådan bliver du en del af netværket:
Udfyld kontaktformularen nederst på siden med navn, e-mail og en kort beskrivelse af, hvordan du kan/vil bidrage.
Vi kontakter dig for en dialog om mulighederne for samarbejde.