Et spejl af systemiske udfordringer
Anbragte børn og unges skolegang er ofte præget af mangel på stabilitet og kontinuitet. Det skaber en negativ spiral, der forhindrer dem i at indhente det faglige og sociale, de har mistet. Et problem forstærket af usikker forskning.
Analyser fra anerkendte institutioner som VIVE og Socialstyrelsen viser, at anbragte børn og unge systematisk har en lavere fuldførelse af grundskolen og ungdomsuddannelser end deres jævnaldrende. Selvom tallene kan variere, er mønsteret entydigt og alvorligt.
Det høje fravær skyldes sjældent dovenskab, men er et komplekst resultat af en livssituation præget af uforudsigelighed.
Hvorfor er fraværet så højt? Flere faktorer bidrager til de høje fraværsrater.
Hyppige skift af anbringelsessted
Mange anbragte børn oplever at flytte flere gange, hvilket næsten altid fører til et skift af skole. Hver gang barnet skal starte på en ny skole, mister det ikke kun faglige tråde, men også de sociale relationer, som er afgørende for trivsel.
Traumer og psykisk sårbarhed
En stor andel af anbragte børn og unge har oplevet svigt, vold eller misbrug enten i hjemmet eller under anbringelse. Disse traumer kan føre til psykiske lidelser som angst, depression og PTSD, der gør det næsten umuligt at koncentrere sig om undervisning og være til stede i en social sammenhæng.
Manglende koordinering
Der kan mangle en klar og konsekvent voksenrolle, som koordinerer mellem anbringelsesstedet og skolen. Uden en “brobygger” kan fraværet vokse, og problemerne risikerer at blive overset.
Vejen frem
At løse problemet kræver en helhedsorienteret tilgang, der fokuserer på at skabe stabilitet og tryghed. Det handler om at minimere antallet af flytninger, så barnet kan få en chance for at rodfæste sig.
Derudover er det afgørende at styrke samarbejdet mellem skoler, anbringelsessteder og socialrådgivere for at sikre en hurtig og effektiv reaktion på tegn på fravær.
Endelig er en traumesensitiv tilgang nødvendig i både skoler og på anbringelsessteder for at skabe et miljø, hvor barnets reaktioner forstås og imødekommes med empati og den rette støtte.
Ved at fokusere på disse tiltag kan vi hjælpe med at bryde den negative spiral og give anbragte børn en fair chance for at skabe sig en bedre fremtid.
