Falcon365
Analyse med formål
Denne rapport undersøger antallet og typen af sanktioner, som socialtilsynene har givet botilbud for børn og unge, og vurderer, hvad dette siger om tilsynets effektivitet.
Rapporten undersøger ikke direkte forældelsesfristen eller bevisbyrden, men dens resultater danner grundlag for en bredere debat om, hvorvidt det nuværende tilsynssystem sikrer, at svigt opdages og dokumenteres, så tidligere anbragte kan søge retfærdighed senere i livet.
Falcon365Analysen er udarbejdet af Chenette Schou Tideman Næstforkvinde for De Anbragtes Alliance.

Manglen på dokumenterede sanktioner har alvorlige juridiske konsekvenser.
Uden officielle registreringer risikerer tidligere anbragte at stå uden beviser, hvis de senere ønsker at søge retfærdighed. Forældelsesfristen forværrer denne problematik, da mange først sent i livet forstår og erkender de overgreb eller den omsorgssvigt, de har været udsat for. Når de endelig er klar til at anmelde det skete, kan forældelsesfristen have lukket muligheden for en retssag. Samtidig betyder fraværet af skriftlig dokumentation, at deres oplevelser ofte reduceres til deres ord mod systemets.
Undersøgelsen peger også på en mulig strukturel udfordring i socialtilsynenes rolle. Tilsynene fungerer både som kontrolinstans, vejleder og sanktionerende myndighed, hvilket kan skabe interessekonflikter.
Når den samme instans
både skal føre tilsyn, vejlede og i sidste ende sanktionere botilbud, kan det svække incitamentet til at gribe ind med hårdere sanktioner. En tydeligere adskillelse af disse funktioner kunne styrke tilsynets uafhængighed og øge dets evne til konsekvent at dokumentere og reagere på svigt.
Samlet set understreger undersøgelsen behovet for reformer på flere niveauer
Hvis tidligere anbragte reelt skal have mulighed for retfærdighed, er det nødvendigt at fjerne forældelsesfristen og ændre bevisbyrden, så ansvaret ikke alene hviler på den forurettede. Samtidig må socialtilsynets struktur og funktioner gentænkes for at sikre en mere effektiv overvågning og registrering af svigt. Uden disse ændringer risikerer tidligere anbragte fortsat at stå uden juridiske handlemuligheder, når de endelig er klar til at kræve oprejsning
