CHAIN OF SILENCE

En larmende stilhed, fra flere 100 motorcykler.

En stilhed, der siger det, som alt for mange anbragte børn og unge aldrig har fået lov til at sige højt.
Når bikerne kører, er det ikke for at fylde gaderne. Det er for at fylde tomrummet. Tomrummet efter svigt. Efter forråelse. Efter misvisende journaler. Efter sager, der bliver skrevet forkert, behandlet forkert – og alt for ofte glemt, som om et barn kan “glemmes” på samme måde.

Og lad os sige det, som det er: Det er hjerteskærende. Det er rystende.

Kommunernes svar til virkeligheden

For samtidig står Kommunernes Landsorganisation nu og kan flagre med 69% fejl i anbringelsessager – og udmeldingen er ikke alarm. Den er bortforklaring. Som om problemet ikke er svigtet, ikke risikoen, ikke konsekvenserne… men “bare” at de ikke er gode nok til at bruge deres dokumentationssystem.

Det er en rystende, fordrejende normalisering, af et ekstremt, omfattende og ødelæggende problem, som vi ser konsekvensen af uge efter uge i medierne, som heldigvis har skruet op for deres dækningen.

Når 69% fejl i anbringelsessager bliver reduceret til et spørgsmål om systembrug, så er vi langt forbi “småfejl”. Så er vi inde i noget, der rammer retssikkerhed, trivsel og menneskeliv. Og når kommunerne selv siger, at problemet ikke er systemisk – bare teknisk – så viser det præcis hvor langt væk de er fra at forstå, hvilke konsekveser der sætter for dagen. For en anbringelse er ikke en administrativ øvelse.

Anbringelse er et indgreb i et barns eller et ungt menneskes liv – og vi ved, at området er forbundet med høj risiko for vold, svigt og misbrug, og alt for ofte lav mulighed for uddannelse og et stort pres på den mentale sundhed. Derfor skal alt være korrekt. Derfor skal alt kunne dokumenteres. Derfor skal sandheden kunne findes igen.

Og det er præcis derfor, vi skal mødes igen i år til demonstration.

Demonstration 2026: FRA LØFTE TIL LOV

Traditionen tro afholder vi vores årlige demonstration, fordi der stadig ikke er styr på anbringelserne. Fordi svigt stadig bliver pakket ind i forviklende juridiske afværgelser, fra dem der kunne gøre noget aktivt, i dag. Eller kunne have gjort noget for længe siden. Vi demonstrere fordi forråelse stadig får lov at vokse. Fordi misvisende journaler stadig er normen. Og fordi vi nægter at acceptere, at fejl i anbringelsessager bliver en del af “driften”.

5. september kan alle komme og se – og alle kan komme og demonstrere. Vi har stærke stemmer på scenen og lækker musik i højtalerne. Men vigtigst: Vi har et fælles budskab, der ikke kan misforstås.

5. september handler det specifikt om Arkivloven

Der er mange ting galt på anbringelsesområdet. Mange. Men 5. september samler vi os særligt om én afgørende ting: Arkivloven skal ændres, så alle anbragte sikres, at deres sag sendes og opbevares til evig tid i Rigsarkivet. Sådan er det ikke i dag.

Det betyder noget, fordi en sag ikke bare er papir. En sag er bevis. En sag er historie. En sag er retssikkerhed. Og når voksne engang skal forstå, hvad der skete i deres barndom, under deres anbringelse – eller når systemet skal holdes ansvarligt – så må sandheden ikke være væk, mangelfuld eller forsvundet i et kommunalt arkiv, der ikke er bygget til at bære et helt liv.

Vi var tæt på. Der var vilje. Der var opbakning fra Folketinget før valget i 2026. Men det blev ikke stemt igennem, inden politikken skiftede tempo. Det er ærgerligt – men det er ikke slut. Vi holder fast. Vi presser på. Og vi gør det sammen med de allierede, der stadig står sammen med os, og som ved, at anbragte børn og unge fortjener mere end løfter.

Og så tilbage til vores venner

For midt i alt det tunge, midt i svigtet, midt i kommunernes bortforklaringer, midt i 69% fejl i anbringelsessager – der er der nogen, der vedholden bliver ved med at stille op for anbragte børn og unge. I regn. I blæst. I støj. I stilhed. I Chain of silence. Bikerne.

De kører CHAIN OF SILENCE fra Lyngby, eskorteret af deres tro følgesvende – motorcykelbetjentene – til Rådhuspladsen. Og når de gasser op, er det ikke for show. Det er for at vise forargelsen. For at vise, at nogen ser det. At nogen nægter at kigge væk. At nogen tager anbringelse, svigt og retssikkerhed alvorligt.

Det er en hyldest værd. Ikke fordi det er “flot”. Men fordi det er nødvendigt. Fordi det sender et signal til anbragte børn og unge – tidligere, nuværende og kommende – om at de ikke står alene. At der findes voksne, der stiller sig i vejen for stilheden. At der findes et fællesskab, der ikke accepterer forråelse som vilkår.

Alliance: vi står ikke alene

I De Anbragtes Alliance arbejder vi sammen med bikere, politikere, samfundsdebattører og stærke stemmer – og vigtigst: tidligere og nuværende anbragte. Vi gør det, fordi det kræver mere end én gruppe at flytte et område, der har været præget af svigt og misvisende journaler, for ikke at tale om kommuner, der taler uden at vil forstå, at deres fejl har menneskelige konsekvenser.

Sidste år meldte overraskende mange Bikere sig til at deltage ved demonstrationen og kører Chain of Silence og de var flere hundrede der kørte Chain of Silence.
Er du Biker? Vær en del af larmen, kør med i Chain of Silence i DEMO26.

I år hedder demonstrationen FRA LØFTE TIL LOV. Det er ikke en slogan-øvelse. Det er et krav. Vil vil have arkivloven ændret, så alle journaler gemmes. Anbragte har ret til deres historie. Vi ses 5. september på Københavns Rådhusplads. Alle er velkomne.